Ringridning i Aabenraa

Amtsringriderfesten i Aabenraa er en af de største Ringriderfester i Sønderjylland. Her deltager ca. 500 ryttere i den krævende dyst, hvor rytteren, iklædt den traditionelle påklædning, med koncentration og sportslig iver forsøger at tage flest points hjem ved at spidde den ophængte ring med sin lanse, alt imens hesten er i fuld galop.

Det handler dog ikke længere kun om de 2 dage, hvor selve ringrider-turneringen foregår. Ringriderfesten i Aabenraa er blevet en folkefest over 4 dage, som trækker besøgende fra både nær og fjern.

Det allermest fantastiske er, at hele arrangementet dette år er gratis for publikum. Alle kan deltage uanset pengepung og interesser og alle er velkomne.
Samtidig behøver du ikke være med fra start til slut. Du kan nøjes med at deltage i de arrangementer, der interesserer dig – eller komme og nyde musikken, den gode stemning og de gode muligheder for at være sammen med og mødes med folk, du ikke ser til hverdag.

Ringridning er ikke kun begrænset til festpladsen

Meget af ringriderfesten foregår også oppe i byen. De 350 ringridere rider i optog gennem byen med orkester og det hele. Samtidig finder byens butikker de ekstra gode tilbud frem, og sørger for, at markedsstemningen breder sig til hele byen.
Det betyder samtidigt, at byens handlende oplever et ekstra boost i omsætningen hvert år under hele ringriderfesten. Det skaber bedre vilkår for erhvervslivet i hele Aabenraa og sætter Aabenraa på landkortet.

Del denne side

29. juni - 2. juli 2018

Er der ringriderfest i Aabenraa.