Kultur
To kulturer – dobbelt op på oplevelser.
I grænselandet kan man opleve et hav af kulturelle begivenheder på tværs af grænsen og fornemmer i det hele taget de 2 kulturer - den danske og den tyske - overalt.
Der bydes på koncerter af både Sønderjyllands Symfoniorkester og Shleswig Holsteinisches Symphonieorchester og på teatersiden præsenterer store og små, statslige og private, danske og tyske teatre et omfattende program.
Der findes tysk bibliotek i Aabenraa og og et dansk bibliotek i Flensborg,
I Aabenraa kan man bl.a. opleve Litteraturfestival på Brundlund Slot og Aabenraa Artweek samt Aabenraa Bjergmarathon - eet af Danmarks mest udfordrende motionsløb.
Her er hele 7 imponerende slotte med hver deres historie og et hav af museer der fortæller egnens historie - lige fra Aabenraa var Danmarks førende søfartsby over teglproduktion og til landbrugshistorie.
Gå på opdagelse i oplevelsesparkerne og bliv klogere på vand- og vindenergi, oplev slaget ved Dybbøl 1864 eller sæt en dag af til leg og vandpjask i Sommerland Syd.
Hvert forår holder sit indtog med musik fra Norden og Østersøområdet med Folk Baltica festivalen. Og så er der Sønderjylland-Slesvigs Orgelfestival, sommerkoncerterne i Angel, „Rap-sodien“, Flensborg Kortfilmfestival og meget, meget mere...



